Lad os tale om tro logo
Idékatalog

Andre idéer

Som vist i dette katalog kan samtalevideoerne benyttes i mange forskellige sammenhænge og fællesskaber – det er kun fantasien, som sætter grænser! Nedenfor er der listet en række idéer, som kan inspirerer dig til at komme i gang med at bruge videoerne.

‍

Madklub/fodbold/mødregruppe med mere
Når man mødes i mødregruppen, med fodbolddrengene eller til madklub så kan der åbnes mulighed for at sætte tro på som samtaleemne.
Aftal, at næste gange I mødes, så ser I en videoen fra ”Lad os tale om tro”.
Når I har set videoen, bruger I 15 minutter på at samtale om spørgsmålene, inden den står på baby, Arsenal og smalltalk.
Brug gerne en større skærm til at se videoen, da det giver en større oplevelse af fællesskab. Den efterfølgende samtale kan tage udgangspunkt i videoernes spørgsmål. 

 

Optakt til kristendomskurser

Videoerne fra ”Lad os tale om tro” er gode som optakt til et kristendomskursus. Videoerne kan vises som reklame for kurset, eller der kan afholdes en til to optaktssamlinger, hvor videoernes tema tages op. Til disse samlinger vises videoerne og der gives plads til gruppedrøftelser. Samlingerne slutter med en invitation til kristendomskurset.

 

Kirkens hjemmeside
Videoerne fra ”Lad os tale om tro” kan nemt gøres tilgængelige på kirkens hjemmeside. Hjemmesiden kan oplyse om de aktiviteter i kirken, hvor der er mulighed for samtale om tro. Der bør som minimum altid være et tilbud om samtale med præst eller anden person fra kirken.

Samtale med præsten
Der kan være mange årsager til at opsøge præsten for en samtale. En af dem kan være nysgerrighed på troens verden. Er det tilfældet, kan videoerne fra ”Lad os tale om tro” være et fint oplæg til den videre samtale.

 

Det årlige menighedsmøde (folkekirken)
De folkekirkelige menighedsråd skal hvert år afholde et menighedsmøde, hvor rådet udover regnskab og budget også har mulighed for at invitere til dialog om det, der sker i og omkring kirken. Her er det en oplagt mulighed at sætte fokus på trossamtale. 

Sæt det på som et punkt på dagsordenen. Vis en af videoerne, opdel i grupper af to/tre personer og lad samtalen begynde. Efter fire-seks minutter afsluttes punktet med en drøftelse af mulighedernes for videre brug af ”Lad os tale om tro”-videoerne i kirken.

‍

Årsmøder

Samme som ovenfor i kirker – men i kirker, der afholder årsmøder.

Sæt trossamtaler på som et punkt på dagsordenen. Vis en af videoerne, opdel i grupper af to/tre personer og lad samtalen begynde. Efter fire-seks minutter afsluttes punktet med en drøftelse af mulighedernes for videre brug af ”Lad os tale om tro”-videoerne i kirken.

‍

Menighedsrådsmøder/ledermøder

Der er altid mange vigtige områder, der skal drøftes på menighedsråds-/ledermøder, og det kan være svært at finde tid og håndtag til at drøfte kirkens og troens indre liv. Her kan videoerne fra ”Lad os tale om tro” være en hjælp. 

Begynd mødet med en at se en af videoerne, og lad derefter deltagerne i mødet tale sammen to og to. Saml eventuelt op men en samtale om, hvordan trossamtalen kan blive en aktiv del af kirkens liv. På senere møder kan der vises en eller flere af projektets andre videoer. 

‍

Kirkens sociale medier
Eksponer ”Lad os tale om tro” på kirkens sociale medier som en ressource for mennesker, der søger viden om kirke og tro. 

Op til en højtid kan kirken for eksempel lave en lille kampagne med omtale og teasere fra ”Lad os tale om tro”. 

Hvis der er tid og mulighed, kan der laves små videoer med personer fra kirken eller fra lokalsamfundet, der vil sige noget om det at tale om tro - eller alternativt komme med en udtalelse, der kan lægges op.

‍

Download guide

Mere om projektet

Hvem står bag
Historien om ”Lad os tale om tro”
Idékatalog
Kontakt os
©2024 Ladostaleomtro
Privatlivspolitik