Temagudstjenester
(For kirker, som ikke er bundet til bestemte tekstrækker)
Temagudstjeneste om tro
Titel: Jeg tror, tror jeg
Hovedskriftsted: Markusevangeliet 9:14-29
Opsummering af prædikenens budskab: Hvad gør vi, når vi ikke formår at tro, eller ikke tror nok? Vi bruger den lille tro, vi har, til at vende os mod ham, som både giver, og gennemfører, vores tro.
Lad os tale om tro video og bro til prædiken
- Mennesket har til alle tider har brug for håb og dermed for at tro på noget.
- ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses." (Hebræerbrevet 11:1)
- Det er et behov, som mennesket på ny er blevet opmærksom på, og som er blevet legitimt at udtrykke
- ”80 procent af os danskere, har indenfor den sidste måned mærket et åndeligt behov.” (Syddansk universitet, 2023)
Introduktion:
- Vi lever i en usikker verden. Livet kan slutte pludseligt eller tage en uventet drejning. Vi oplever krig, konflikter og kriser.
- Vi har alle brug for tro. Troen ser muligheder og håber på det, som endnu ikke er. Uden tro, ingen håb.
- Men tro er ikke altid lige til … det kan tvivlen derimod ofte være.
- Hvordan får vi tro, og hvor meget tro er nok? Og hvad så når vi ingen, eller meget lidt, tro har?
- Jesus er stedet at gå hen, hvis du af og til tvivler, ønsker en større tro eller for dig som gerne vil tro … tror du.
Ordet: Markusevangeliet 9:14-29
- Jesus møder os der, hvor vi er
- Jesus frustreres over dem, som mener at have den store tro, men er blinde for egen tvivl (v.19). Når det kommer til dem, som er deres egen lille og/eller manglende tro, pinligt bevidste, da møder Jesus dem i øjenhøjde (v. 21-23)
- Selv den mindste tro, giver Jesus nok at arbejde med
- Faren bekender ærligt: ”Jeg tror, hjælp min vantro!” (v.24). Selv meget lidt tro kan Jesus arbejde med (jf. Lukasevangeliet 17:6).
- Dette mod bliver begyndelsen til en tro, som udvikles.
- Tvivlen er troens tvilling
- ”While men have no faith, they are unconscious of their unbelief; but, as soon as they get a little faith, then they begin to be conscious of the greatness of their unbelief”
– Charles Spurgeon - Først med nogen tro, uanset størrelsen, kan alle de måder, hvorpå vores tro ikke slår til, ses. Først med erkendelsen af vores egen ikke-tro kan vi skabe plads for at tilvælge og modtage mere tro.
- ”While men have no faith, they are unconscious of their unbelief; but, as soon as they get a little faith, then they begin to be conscious of the greatness of their unbelief”
- Tro er ikke en præstation, men en gave fra Gud
- Jesus besvarer farens bøn om hjælp til tvivlen og helbreder drengen. Faren skulle blot bruge den lille tro, han havde, til at vende sig mod Jesus efter mere tro. Jesus svarer og helbreder den syge dreng - og den tvivlende far.
- Dermed bliver farens frimodighed, inviteret af Jesus selv, sat i spil og bliver til gavn for faren selv, drengen og alle tilskuerne.
- Hvad lidt tro vi end har, har vi fået givet. Hvor meget tro vi end mangler, det kan vi få (Hebræerbrevet 12:2). Jesus inviterer os blot til at turde bruge den tro, vi har.
Afrunding: Farens bøn er vores: ”Vi tror, hjælp vores tvivl.”
- Erkend din tvivl. Bemærk specifikke områder af dit liv, hvor du mangler tillid/tro til ham.
- Opgiv at præstere at tro i egen kraft, men vend den tro, du har, til en bøn om hjælp.
Call to action: Kom ærligt og tag blot imod.
- Kom, som du er, med din tro og tvivl.
- Lad Jesus møde dig der, og modtag troens gave fra ham.
- Vov at tale om tro. Send en trailer til en video fra www.ladostaleomtro.dk til en ven, som kunne være interesseret i at mødes som ligeværdige til en samtale om tro.
Mulige elementer til gudstjenesten:
- Vidnesbyrd, interviews, eller personlige beretninger om tro og tvivl.
- Digtoplæsning, spoken word.
- Sang: ”Weep with me” - Rend Collective.
---------------------------------------------------------
Temagudstjeneste om håb
Titel: Håb på trods
Hovedskriftsted: Romerbrevet 8, 24-25
Opsummering af prædikenens budskab: Hvad gør vi i et liv, der skuffer, og i en verden, der lider? Er der håb og hvad kan vi håbe på? I evangeliet findes et håb, som ikke skal findes i os selv, men som gives os af Gud selv, på en sådan måde, at det ikke trækker os væk fra livet og mennesker, men engagerer os.
Lad os tale om tro video og bro til prædiken
- Man kan høre det sagt: At håbet er menneskets livs- og drivkraft. At alle dybest set har brug for håb for at leve og handle.
- Men alligevel, kan håbet være et svært, personligt og stort emne at tale om. Hvordan kan vi tale om håb?
Introduktion
- Meget kan tage håbet fra os. Klima, krig og den stigende mistrivsel i samfundet. Vores personlige forhold og relationer, sygdom, job og døden.
- Netop derfor har vi brug for håbet. Fordi håbløsheden, mørket og meningsløsheden modsiges, og fortæller en anden historie om virkeligheden.
- Men det er lettere sagt end gjort. Sommetider er det nemmere at fortvivle og være håbløs. For håbet retter sig mod det uopfyldte, det, som man ikke kan se.
- Hvor finder vi håb? Hvad hvis man er bange for at håbe for meget? Og giver det overhovedet mening at håbe? Er håbet en positiv eller negativ kraft? Placerer håbet os i en slags passiv og resigneret venteposition (Nietzsche)? Eller er det vores driv- og livskraft i alt hvad vi gør (Ernst Bloch)?
Ordet: Romerbrevet 8, 24-25
- Guds håb for verden og mennesker some text
- “Til det håb er vi frelst", siger Paulus. Hvad er det for et håb? Det sigter til noget forudgående. I v18-23 taler Paulus om et kosmisk og et personligt håb for verden og mennesker:
- Skabningen er nu underlagt tomheden, trældommen og forgængeligheden, men venter med håb og længsel på at blive befriet. At Gud vil genoprette og reparere alt, hvad der er brudt og ødelagt.
- I Åbenbaringsbogen 21, 1-5 beskrives håbet poetisk:
Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!”. - C.S. Lewis udtrykker, at længslen efter det håb, Gud har for verden, er i os alle: “If we find ouselves with a desire that nothing in this world can satisfy, the most probable explanation is that we were made for another world”.
- Vil gerne håbe, kan ikke some text
- Hvad hvis jeg gerne vil håbe, men ikke kan?
- Hvordan skal jeg bevare håbet samtidig med realisme og optimisme?
- Håbet findes ikke i os selv, men hos Gud some text
- Håbets grund findes ikke i os selv, men hos Gud. Til Kristus. Den Gud “for hvem alting er muligt”.
- På den måde er håbet tæt knyttet til troen/tilliden. “Tro er fast tillid til det der håbes på en overbevisning om det som ikke ses”.
- I den kristne tradition bliver håbet opfattet som noget, vi bliver givet som en gave fra Gud, ikke noget vi kan indgyde os selv eller træne. Håbets kilde ligger altså ikke i, hvad jeg eller menneskeheden formår, men i hvad Gud formår.
- Håb fjerner os ikke fra verden some text
- Af den grund har kristendommens evighedshåb også sommetider været kritiseret for at fjerne grunden for at handle her og nu.
- K.E. Løgstrup siger det i en af sine prædikener på den her måde:
”Hvis vi i religiøsitet ikke vil kendes ved dette liv – stræber bort fra det, vil løsne os ud af det, kun leve det på skrømt, men alle vores tanker skulle være i Guds himmel – så bærer vi os fornemmere ad end Gud. For det var denne verden, Gud elskede. Det var til denne verden, Gud sendte sin søn. Det er mens, vi endnu er syndere og fordømte, at Gud elsker” - Hvis man drømmer sig væk fra verden i håbet om livet i det hinsides, så kommer man til at leve i passiv ønsketænkning. Sådan er det kristne håb ikke.
- Håb handler
- Kristendommens håb gør os ikke passive, men giver os omvendt et incitament for at handle!
- Det hele er ikke bare ligegyldigt og håbløst, for vi har håbet om, at det ender godt. Håbet er kilden til enhver handling, og gør selv den lille handling betydningsfuld. Den lille handling for klimaet, opmuntringen til en fremmed, de 200 kr. givet til nødhjælp, den lille bøn.
- “Håb er ankeret, der holder os fast i livet og ikke lader os flyde ud i bekymringerne” (Cecilie Ahlmann Raaberg).
Afrunding
- Opgiv at præstere eller finde grund til håbet i egen kraft eller i dig selv, men vend blikket ud mod Gud, som en tillid til og bøn om, at han må gøre, hvad du ikke magter.
- Guds håb for verden og mennesker kan modsige håbløsheden, så vi kan pege på det håbefulde for os selv og vores medmenneske.
Call to action
- Kom som du er, med din håbløshed og bristede drømme.
- Lad Jesus møde dig der, og modtag håbets gave fra ham
- Hvordan kan dit håb blive til en konkret handling?
- Tal om håb med en ven. Send en traileren til en video fra www.ladostaleomtro.dk, til en ven, som kunne være interesseret i, at mødes som ligeværdige til en trossamtale.
Mulige elementer til gudstjenesten
- Vidnesbyrd, interviews, eller personlige beretninger om at mødes Guds kærlighed
- Digtoplæsning, spoken word
- Sang: “Alene Kristus er mit håb”, “Emptiness” af United Pursuit
---------------------------------------------------------
Temagudstjeneste om kærlighed
Titel: Kærligheden- gave og opgave
Hovedskriftsted: 1. Korintherbrev 13, 1-13
Opsummering af prædikenens budskab: Hvad vil det sige at leve kærligt midt i en kontekst af splittelser, stridigheder og polarisering? Vi lever i en kompliceret tid, hvor der er brug for kærlighedens samlende kraft. I troen på Guds kærlighed samles vi alle - på trods af på overfladen at tilhøre forskellige “grupper” - af det dybeste fællesskab; at være skabt, set og elsket af Gud.
"Lad os tale om tro" video og bro til prædiken:
Peter Bastian skrev en bog kort før hans død med titlen “Altid allerede elsket”, hvor han beskriver hvorledes det at åbne sig for kærligheden og Gud bl.a. krævede samtale. Det skal vi se et eksempel på i denne video.
- Samtale i fem minutter (brug spørgsmålene fra videoen)
Ligesom Peter Bastian, og de to personer i videoen, nævnte, så krævede situationen i Korinth også at vove at tale om tro, kærlighed og Gud, for at møde et konkret behov og problem. I dag skal vi læse kærlighedens højsang, 1 Korintherbrev 13, og tale om kærlighed.
Introduktion
- Kærlighed er enkel og kompleks. Livet kan opleves usikkert, splittet og polariseret.
- Kærligheden binder sammen. Vi har alle brug for kærlighed.
- Men kan kærligheden overhovedet lykkes? Kan den virkelig binde os sammen på trods af forskelligheder?
Ordet: 1 Korintherbrev 13,1-13:
- Kontekst.
Problem: Splittelser og gruppedannelser i fællesskabet.
Medicin: Kærlighed.
- Vi har brug for kærlighed (v. 1-3)
Velgørende handlinger, åndelighed eller tro er ligegyldigt uden kærlighed. Men hvad er kærligheden?
- Kærlighed er (v. 4-7)
Kærlighed er selvhengivelse snarere end selvhævdelse på andres bekostning. Kærlighed er modsætning til splittelse. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Men hvad så, hvis man ikke kan efterleve den beskrevne kærlighed?
- Hvad er vejen frem? (v. 8-13)
- Kærligheden modtages først og fremmest fra Gud, forandrer os og sender os ud til livet på ny med ny ydmyghed og erkendelse. Vi elsker, fordi Han elskede os først (1. Joh 4,19). Kærligheden er en gave og en opgave. Modtagelse og handling.
- At leve livet i kærlighed til Gud og medmennesket er svært og lykkes altid kun delvist. Accept af at vi er stykkesvis på vej.
- Første skridt kræver mod til at række ud til medmennesket. Kærligheden er en situationsetik, og der findes ikke en manual. Vi må være kreative og spørge: Hvad er den kærlige handling i lige præcis denne situation?
Afrunding:
- Hvordan lever vi kærligt i en splittet og kompleks tid? Vi må erkende, at vi er bundet sammen af et dybere fællesskab, end hvad der ellers adskiller os af forskelligheder og uenigheder, alle er i samme båd, fordi vi er skabt og elsket af Gud.
- Forudsætningen for at udøve kærlighed er selv at modtage Guds kærlighed.
Call to action:
Vi må øve os i at udøve kærlighed, ikke kun mod dem, vi har forkærlighed for eller elsker, men også dem, vi er uenige med, fremmede for eller anderledes end.
“Opgaven er ikke: at finde – den elskelige Genstand [læs person]; men Opgaven er: at finde den nu engang givne eller valgte Gjenstand – elskelig, og at kunne vedblive at finde den elskelig, hvorledes den end forandres” -Søren Kierkegaard
- Hvem har du brug for at række ud til og gøre en kærlighedens gerning?
- Næste gang du møder en, du er uenig med, hvilken kærlighedsgerning kan du gøre overfor den anden?
Besøg www.ladostaleomtro.dk og send en trailer til en af videoerne til en ven, og prøv selv at sætte en trossamtale i gang?
Mulige elementer til gudstjenesten
- Vidnesbyrd, interviews, eller personlige beretninger om at møde Guds kærlighed.
- Digtoplæsning, spoken word.
- Sang: ”Kærlighed” - Simon Pedersen.